Analyse
Business i Rusland fortsætter på trods
Man opdager ikke, hvis et enkelt mærke mangler. Hylderne i supermarkederne og indkøbscentrene i Rusland bugner med russiske og internationale mærkevarer. Mad, tøj, parfumer, Apple og Samsung telefoner, spillekonsoler, opvaskemaskiner og meget mere. I Sankt Petersborg, Moskva og i nære og fjerne områder af Rusland.
Mange udenlandske firmaer gør stadig forretning i Rusland trods den russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2022. Andre har overladt kontrollen med firmaer og fabrikker til russiske partnere med eller uden tilbagekøbsoptioner, og andre igen er allerede efter en kort exit tilbage på det russiske marked under andet navn og nogle gange fra en anden lokation.
Dilemmaet har været – og er fortsat – stort for ledelsen i danske selskaber med forretning i Rusland, aktive eller ej. Aldrig før har danske virksomheder været under så stort pres. Bestyrelser og direktører har været tvunget til konfrontation med presse og meningsdannere på de sociale medier for at fortsætte deres forretning i Rusland. Alternativt har de slukket telefonen. Enkelte, som Novo Nordisk og enzymvirksomheden Chr. Hansen, har vundet hjerterne hos landets redaktører og journalister, så pressen har ladet dem være i fred.
”Den store udskamningskampagne af udenlandske selskaber – anført af den ukrainske præsident og hans hold af ministre og ambassadører – har haft allerbedst tag i de små, nordiske lande, men viser sig et år inde i konflikten at have været tom symbolpolitik for milliarder”
Lego har officielt trukket sig ud af Rusland, men de russiske legobutikker kører i dag videre i russisk ejerskab og under navnet Mir Kubiki (klodsernes verden). Klodserne og legokasserne er de samme. Burgerne fra McDonalds og KFC bringer ikke længere indtjening til udenlandske aktionærer, men i stedet til russiske forretningsfolk. Starbucks’ kaffe er den samme, selvom kæden nu hedder Star Coffee og overskuddet går til russere.
Den store udskamningskampagne af udenlandske selskaber – anført af den ukrainske præsident og hans hold af ministre og ambassadører – har haft særlig godt tag i de små, nordiske lande, men viser sig et år inde i konflikten at have været tom symbolpolitik for milliarder. Mærsk, Grundfos, Danfoss, Lego og mange flere har overdraget kontrollen med deres russiske aktiviteter til russiske forretningspartnere. Ikea har undtagelsesvist lukket og slukket det hele. Med betragtelige milliardtab for de nordiske selskaber til følge. Danmark er i top med Finland, når der regnes på procentdelen af selskaber, der formelt har stoppet forretningerne i Rusland og tallene ligger langt højere end for andre europæiske lande, viser en analyse fra det russiske analysecenter Tsentr Strategitjeskikh Rasrabotok (CSR). Det er et fint resultat for Ukraines præsident Volodomyr Zelenskij og den danske regering, knap så fint for dansk erhvervsliv og økonomi.
En håndfuld store, danske selskaber med betydende markedsandele i Rusland har dog anlagt en pragmatisk linje, selvom det for visse – som Ecco – har kostet dyrt på omdømmet. Det er selskaber, som har arbejdet i årtier på at opnå førende positioner på det svære marked i øst med 140 millioner mennesker. Det handler især om Carlsberg, Novo Nordisk, Rockwool og Ecco.
Carlsberg risikerer at miste op til 20 mia. kr. på sine russiske bryggerier ved et salg, men dele af det potentielle tab er fortsat kun registreret i regnskabet, og endnu ikke realiseret. Carlsberg brygger stadig øl i Rusland og sidder på knap 30 pct. af ølmarkedet med sin russiske Baltika-øl, side om side med den multinationale bryggerigruppe Anheuser-Busch Inbev, der ikke har planer om at forlade Rusland. Hollandske Heineken er den tredjestørste spiller, og har ligesom Carlsberg officielt sat sine bryggerier til salg. Uden foreløbig at have fundet en værdig køber.
Novo Nordisk producerer og sælger fortsat insulin og sidder på knap 40 pct. af insulinmarkedet i Rusland, forfulgt af den franske medicinalgigant Sanofi og den hurtigtvoksende, russiske insulinproducent Geropharm, der ved domstolen i Rusland kæmper for at få lov til at sælge kopier af det danske medicinalfirmas produkt.
Ecco har ligesom en del andre vestlige skomærker heller ikke forladt Rusland. Der er andre store skomærker som Geox, Gabor, Baldinini og den mere lokale, russiske kæde Francesco Donni. Sportskæden Reebok har efter en kort exit igen indfundet sig på markedet efter en rebranding, ligesom tøjmærket Zara og Coca Cola. En del af varerne produceres i Rusland, andre flyder i voksende strømme ind fra de mange lande syd for Rusland og fra Kina. Der er også stadig lastbils-kø ved den finsk-russiske grænse.
"Håbet om, at sanktioner og vestlige selskabers selv-sanktionering ville knuse økonomien i Rusland har slået fejl"
Efter invasionen besluttede USA og EU at optrappe sanktionerne mod Rusland markant. Foruden at bringe kaos på det europæiske energimarked, har sanktionerne navnlig ramt den finansielle sektor og udenlandske bilproducenter.
Flere vestlige banker har trukket sig fra Rusland. Og det er blevet forbudt at korrespondere med en stribe russiske banker. Italienske Unicredit og østrigske Raiffeisen Bank med stor eksponering i Rusland er blevet. Chefen for Unicredit Andrea Orcel sagde i efteråret til amerikanske investorer, at han fandt de mange brandudsalg til russerne både irrationelle, forhastede og endda amoralske.
Ruslands 20 bilfabrikker, der er domineret af udenlandske spillere, er hårdest ramt af Vestens sanktioner. Europæiske og japanske selskaber har fået milliardsmæk. Deres fabrikker i Rusland mangler både komponenter og bildele. De fleste bilfabrikker har stået stille det seneste år og medarbejdere har været sendt hjem med løn. Franske Renault solgte i maj sin majoritetsaktiepost i Ruslands største bilproducent Avtovaz for en rubel til det statslige forskningsinstitut inden for bilteknologi, NAMI, med aftale om at kunne tilbagekøbe aktieposten inden for seks år. Nissan solgte i slutningen af november sin fabrik i Sankt Petersborg og andre aktiviteter til NAMI for en euro, også med mulighed for at kunne købe det hele tilbage. Volkswagen leder fortsat efter en køber til sin fabrik i Kaluga. Toyota, der havde en fabrik med et par tusind ansatte i Sankt Petersborg, fik ingen aftale med NAMI. Fabrikken lukkede i december, og det japanske moderselskab betaler de afskedigede løn et år frem i tiden.
Håbet om, at sanktioner og vestlige selskabers selv-sanktionering ville knuse økonomien i Rusland har slået fejl. Det er et faktum godt et år inde i Ukraine-krigen. Carnegie Endowment for International Peace vurderer, at økonomien i Rusland kun kommer til at skrumpe tre-fire procent i 2022 mod tidligere forventninger om et kollaps på 8-10 pct. IMF venter et endnu mindre økonomisk fald i 2023. På 2,3 pct. Også den tyske og italienske økonomi ventes at skrumpe, ikke mindst på grund af inflation og energikrise.
Birgitte Dyrekilde
Umbra Communication and Intelligence
10-01-2023