UMBRA

For få uger siden mødtes mere end 250 danske selskaber til konference i Industriens Hus for at høre om mulighederne for at gøre forretninger i Ukraine. Både den ukrainske førstedame og adskillige danske og ukrainske ministre var til stede under åbningen.

​

Det var endnu en konference i en lang række om de mange muligheder, der er for at øge samhandel og investering i Ukraine trods krigen i den østlige og sydlige del af landet.

​

Regeringen har afsat hundreder af millioner af kroner gennem flere fonde til lån og garantier, men et er de gode intentioner, de øremærkede midler, konferencer og ministre, der trykker hånd, et andet er at få de danske selskaber til at sætte i gang.

 

”Der er meget nøl. Det er danske virksomheder, små og store, der skal sætte hånden på kogepladen, og vi trækker lige vejret og venter på det helt rigtige projekt og tidspunkt,” siger Thomas Gaardbo, direktør i Linka Energy. Linka Energy har inden krigen ad flere omgange solgt halmanlæg til Ukraine.

​

”Det ville være rart, hvis man igennem de her mange fonde kunne få hjælp til at de-riske sin investering for ingen ved jo, hvordan krigen går. Ukrainerne er virkelig søde og vil meget gerne i gang, for dem kører livet jo videre. Men det er jo en kæmpe usikkerhed. Og vi skal lige finde den rigtige mulighed,” siger Thomas Gaardbo.

​

De ukrainske selskaber selv har sjældent mulighed for at stille tilstrækkelig kapital til at sikre vækst og beskæftigelse, og dertil er der en række begrænsninger på at flytte kapital ind og ud af landet, fordi den ukrainske regering vil undgå at penge forlader landet.

​

Investeringsfonden for Udviklingslande, IFU, er en af kilderne til lån og midler for danske selskaber med appetit på at investere i Ukraine.

​

”Vi gør jo risikoen mindre for danske virksomheder, der vil investere i Ukraine ved enten at stille med en del af egenkapitalen eller med lån,” siger Søren Peter Andreasen, fungerende adm. direktør i IFU. Han er dog klar over, at den politiske risiko i Ukraine er usædvanlig stor, også i forhold til de investeringer, IFU ellers indgår i.

​

”Vi har samtaler med EU og amerikanske partnere, der kan stille med fx forsikring mod politisk risiko, men det er ikke noget, vi gør brug af endnu,” siger Søren Peter Andreasen.

​

Folketinget har øremærket 140 mio. kr. til Ukraine gennem IFU, og det beløb regner Søren Peter Andreasen med rækker 2024 ud. Derefter må politikerne overveje fremtidig finansiering.

​

Foreløbig har IFU-fonden 16 aktive investeringer i Ukraine, hvoraf flere er kommet til det seneste år.

​

Danske selskaber kan også finde støtte hos Danmarks Eksport- og Investeringsfond EIFO, der arbejder med en låne- og garantiordning på op mod en milliard kroner, målrettet samhandel med Ukraine.

​

Maj Winther Møller, salgsdirektør i den internationale, tekniske servicevirksomhed Eryk har også deltaget i Ukraine-konferencer og har været Eryks ansigt udadtil i forhold til Ukraine.

​

"Det er meget politisk, og det bliver meget ved snakken,” siger Maj Winther Møller.

​

”Det er ikke lige så nemt at gøre ting i Ukraine som mange andre steder i Europa, så man skal virkelig ville det. For de færreste danske selskaber er det bydende nødvendigt at være i Ukraine, og derfor bliver det en form for tilvalg,” siger hun. Hun peger også på, at selskabet nærmest har brug for en ansat til at gennemgå og forstå de muligheder, der er for offentlig støtte og hjælp til at sætte i gang i Ukraine.

​

”Det er ikke så gennemsigtigt, og virker lidt som en lodtrækning. Vi støtter op om Ukraine og har medarbejdere, der er taget hjem for at deltage i krigen. Flere siger, man skal rykke nu, men vi ved ikke rigtig på hvad,” siger Maj Winther Møller.

​

Formand for Danish Business Association i Ukraine og direktør i Sika Footwear, Lars Vestbjerg, har gjort forretning i Ukraine de sidste 20 år. Han konstaterer, at de danske politikeres taler og indsats stadig ikke har givet pote.

​

”Regeringens tiltag i forbindelse med krigen i Ukraine har endnu ikke virket, og det er sikkert en lang proces. Krigen er en kæmpestor faktor. Vi kommer til at vente på udviklingen i de krigsramte områder. Hvis Ukraine kommer igennem med en offensiv hen over sommeren, så kan det være, der kommer gang i det. Hvis ikke, ærligt talt, så sker der nok ikke så meget,” siger Lars Vestbjerg, der har base i den vestlige storby Lviv.

​

Til daglig bakser han og andre selskaber med den omfattende mobilisering af ukrainske soldater, der betyder at virksomhederne mister medarbejdere. Alle bliver ramt. En stribe selskaber har af samme årsag tanker om at flytte produktion ud af landet.

​

I Dansk Industri er man klart af den opfattelse, at det kan være et fortrin at komme i gang nu frem for at vente til det store ryk, når først freden en dag sætter ind.

​

”Der kommer run på den dag, der er mere stabilitet i landet. Så man kan lige så godt være på forkant, fx via etablering af partnerskaber,” siger konsulent i DI, Cindy Christensen.

​

”Der er måske nok nogen, som afventer situationen, men mange er allerede i gang, og der er virksomheder, der farer frem og tilbage over grænsen. Ukrainerne vil mægtig gerne samarbejde,” siger hun.

​

Både herhjemme og i Europa kører der adskillige kampagner i erhvervsøjemed om at genopbygge Ukraine. De mange initiativer handler i virkeligheden ikke så meget om at genopføre bombede bygninger som at skubbe hele den fredelige del af Ukraine i en mere udviklet og digitaliseret retning. Cindy Christensen understreger, at der er store muligheder for danske selskaber inden for flere sektorer, især energi, IT, landbrug og grønne løsninger i bred forstand.

​

Ifølge Info Sapiens/Transparency International er krigen den største bekymring blandt ukrainerne, dernæst korruption.

 

”For danske virksomheder er det svært. Der bliver øremærket rigtig mange penge fra politisk hold, men hvor vil de gå hen alle disse midler. Kan man regne med, at pengene vil gå en til en til det rigtige formål? Det bliver vi nødt til at kunne tale om. Man risikerer, der skal penge igennem en række embedsmænd for at få tingene gjort eller at man bliver nødt til at hyre et rådgivningsfirma, der kender forholdene,” siger Jan Lund, direktør/COO i Søby, der i en årrække har solgt landbrugsudstyr i Ukraine.

 

Lars Vestbjerg, understreger også, at bestikkelse er et reelt problem i Ukraine.

​

”Ukraine har en anden kultur. Sådan er det. Det vil tage mindst en generation at få ændret på det. Men man skal heller ikke være alt for bange. Man kan som dansk virksomhed komme langt med den indstilling, at bestikkelse ikke er noget vi gør. At der skal andre, ordentlige løsninger,” siger han.

 

”Via Danish Ukrainian Business Council, et erhvervsråd DI har indgået sammen med Ukraines største erhvervsorganisation, holder vi oplæg om anti-korruption, for det er selvfølgelig et tema, ligesom det er mange andre steder i verden. Vi opfordrer i de situationer selskaberne til at benytte DI eller ambassaden til hjælp med valg af partner. For det foregår altså ikke på helt samme måde at lave et partnerskab med et ukrainsk selskab som med et tysk. Det er realiteten,” siger Cindy Christensen.

 

 

Umbra Communications and Intelligence samarbejder med det private, tyske rådgivningsfirma Schneider Group, der har afdeling i Ukraine med mere end 40 medarbejdere. Schneider Group assisterer udenlandske virksomheder med etablering, jura, skat, bogføring, administrative løn- og arbejdsgiverforhold samt HR.

​

https://www.schneider-group.com/en/

​

4. maj 2024

​

Birgitte Dyrekilde

Umbra Communications and Intelligence