top of page

Kommentar

Vestlige virksomheder finder nye veje i Rusland

Europæiske og amerikanske virksomheder finder til stadighed løsninger for at fortsætte eller genoptage aktiviteterne i Rusland trods politisk isvinter og løbende udskamningskampagner

Fra Istanbul Airport – en af verdens største lufthavne – kan man flyve til en stribe destinationer i Rusland; Moskva, Sankt Petersborg, Samara, Kasan, Jekaterinenburg. Antallet af vesterlændinge på de mange fly er beskedent. Rusland er blevet et fy-ord i den offentlige samtale, vestlige udenrigsministerier fraråder al indrejse og rejseruten er lang, fordi flytrafikken fra EU er indstillet. En af de nemmeste ruter til Moskva fra Danmark er København-Istanbul, derefter Istanbul-Moskva. Med ventetid i Tyrkiet tager turen rundt 12 timer.

Stribevis af danske selskaber har neddroslet deres russiske aktiviteter på grund af sanktioner, omdømmerisiko og pres fra presse, politikere og aktionærer. Det samme gælder selskaber i Sverige, Norge, Finland og Holland. En række af de store har dog valgt at blive i Rusland, hvor ofte lokale medarbejdere selvstændigt kører driften.

I USA og blandt de europæiske sværvægtere har erhvervslivet valgt en mere pragmatisk linje end i Norden. Titusinder af russere arbejder fortsat for selskaber, ejet af amerikanere, tyskere, franskmænd og italienere. Flere store udenlandske selskaber, som i en periode suspenderede forretningen i Rusland med krigens udbrud i Ukraine, er ved at finde tilbage. Mange udenlandske mærkevarer bliver nu solgt under russiske navne. Andre produkter, som de danske legoklodser, bliver fortsat solgt i flotte butikker, der nu ejes lokalt.

Nye aktører – navnlig russiske og kinesiske - har øjnet chancen for at tage markedsandele fra de vestlige selskaber, der helt har forladt landet. En hel ny klasse af russiske forretningsfolk er spiret frem. Samhandelen med lande uden for Europa er eksploderet. En nylig international forretningskonference i Moskva, hvor også Ruslands præsident Vladimir Putin deltog, havde primært deltagelse af forretningsfolk fra Kina, Indien, Iran, de arabiske Emirater, Centralasien og en stribe afrikanske lande.

Både topchefen for den russiske storbank VTB, Andrey Kostin, og Putin understregede på konferencen, at verden er midt i en omstilling fra en unipolær verden til en multipolær. Putin sagde dertil, at han gerne ser udenlandske selskaber arbejde i Rusland, uanset om de er fra ikke-venlige lande (som han kalder landene i Vesten), eller de venlige.

”Rusland smider ikke nogen ud og lukker ikke markedet for nogen. Mange udenlandske firmaer og selskaber har sagt, at de vil fortsætte arbejdet i Rusland trods pres fra regeringer og embedsmænd. Det hilser vi velkommen.”

Putin fremhævede, at Vestens sanktioner navnlig har ramt landets bil- og tømmerindustri. Ikke desto mindre voksede den russiske økonomi 3,2 pct. i årets første 10 måneder og for året ventes en vækstrate på 3,5 pct.

Vestlige selskaber i Rusland triller fortsat afsted på bedste beskub, når EU og USA indfører nye sanktioner eller regler, der gør dagligdagen mere vanskelig og når russerne som modsvar kommer med modsanktioner. De udenlandske selskaber, som gerne vil ud, har svære tider. Regeringen og myndighederne i Rusland gør det dyrest muligt at forlade landet. En slags ”tak for sidst” i forhold til de mange - mere eller mindre rimelige - sanktioner og restriktioner mod russiske borgere og selskaber. 

Mange store selskaber fra vestlige lande venter roligt på, at isvæggen mellem øst og vest begynder at tø. På både Færøerne og i Rusland er fiskere og fiskeselskaber gået mere aktivt til værks. Det handler om fisk, fødevarer og levevej. Industriorganisationen for russiske fiskeselskaber anmodede for nylig den russiske regering om ikke at boykotte samhandelen med Færøerne. Et træk den russiske Fiskeristyrelse havde taget for at stå en smule bedre på brættet, hvis Færøerne skulle vælge at afslutte det 46-årige fiskerisamarbejde med Rusland efter kritiske røster fra flere lokale politikere samt Storbritannien og Danmark. 

Det er første gang en erhvervsorganisation i fuld offentlighed har talt for bevarelse af forretningsrelationerne mellem øst og vest hen over den tragiske krig i Ukraine. For få dage siden landede en ny fiskeriaftale.

Det amerikanske Handelskammer i Rusland, AmCham Russia, har siden krigens begyndelse fortsat sit arbejde i Rusland. AmCham Russia holder løbende konferencer og møder i Rusland og arbejder fortsat på bedst mulige vilkår for udenlandske selskaber ved samtaler med både myndigheder i Rusland og USA. På en konference på Carlton-hotellet i Moskva i sidste uge kårede AmCham Russia det Holland-baserede te- og kaffeselskab Jacobs Douwe Egberts i Rusland til årets bedste selskab.

Jacobs Douwe Egberts, der blandt andet sælger Gevalia, har droppet sine internationale kaffe- og te-mærker i Rusland - og sælger nu alene te og kaffe under russiske navne. Selskabet har været under massivt pres fra flere politiske partier i Holland for at trække sig fra Rusland, men ledelsen har fastholdt sin beslutning om at blive. Selskabet er – ligesom andre store selskaber med kendte brands – i fokus for udskamningsgrupper, der kræver selskabets exit fra Rusland.

I Moskva ånder der fred og ro. Juletiden har indtaget hovedstaden, masser af høje juletræer med store kugler og lys, tykt pudret med sne. Små træhytter med harer, ugler, skøjter og lys er strøet ned ad Tverskoj Boulevard, lyskæder i træer, på søjler, buer og monumenter. Der er nogle, men ikke mange, reklamer for, at russerne bør hjælpe med at forsvare moderlandet.

Putins valgkamp er netop skudt i gang. Tv-skærmen er fyldt med reklamer og indslag med opfordringer til, at den almene russer kan stille spørgsmål til Putin via telefon, sms eller online. Alt tyder på, at Putin bliver genvalgt. Den russiske præsidents popularitet er steget siden krigen i Ukraine tog sin begyndelse. Håbet om, at de vestlige sanktioner skulle svække Rusland og få befolkningen til at vende sig mod Putin har slået fejl. I stedet for at splitte det russiske folk internt, har Vestens adfærd været med til at forene dem. Uanset om de er enige i krigen eller ej.

Ikke kun i Rusland, men også i Ukraine og Vesten, vokser antallet af stemmer, der ønsker fred og en afslutning på krigen. Russerne har over de seneste 19 måneder annekteret fire nye regioner i det østlige Ukraine. De er både med på det russiske vejrkort og befolkningen i områderne får adgang til stemmeurnerne ved det russiske præsidentvalg. Ukraines modoffensiv har ikke bragt det ønskede resultat.

I Rusland er det internationale erhvervsliv på vej videre. Konklusionen er klar. De ønsker intet nyt jerntæppe, ingen verden, opdelt i dem og os. Nu er spørgsmålet så, hvornår politikere fra alle sider følger trop.

Birgitte Dyrekilde

Umbra Communications and Intelligence

Tak for din registrering

Umbra Communications and Intelligence

CVR: 36172665

Webmaster: Jonathan Sommerlund

  • Twitter
  • LinkedIn
bottom of page